Pure Nature spa & wellness • Elmosevej 41 • 8330 Beder • Tlf. 27 89 92 29 • E-mail: info@purenature.dk

Lidt om os...

 

 

TRINE:

Trine startede Pure Nature spa & wellness i 2010, efter at have været indkøber i tekstilbranchen i mange år. I 2008 var Trine på en ferie på Maldiverne, og her fik hun en oplevelse udover det sædvanlige, og idéen til at starte på et nyt arbejdsliv efter hendes barsel - for denne slags forkælelse ville hun gerne indvie danskerne i. Hun tog herefter uddanelsen til spa & wellness terapeut, og har efterfølgende taget flere forskellige massage-, make-up- og behandlingskurser.

 
Så al inspirationen kommer fra Maldiverne - her fandt hun roen, duftene, de naturlige produkter, den omsorgsfulde måde at care om andre mennesker på, og det at have fokus på den enkelte, så man føler man er den eneste det drejer sig om, og at man har al tid i hele verden, på et sted hvor intet kan nå én.... 
 

 

SOFIE:

Sofie er uddannet som lægeeksamineret kosmetolog og terapeutisk massør, og er tidligere uddannet social- og sundhedshjælper. Sofie er særligt dygtig til massage og ansigtsbehandlinger, og har også flair for dydberens og fjernelse af milier/talgknopper. Sofie udfører også alle kropsbehandlinger, parbehandlinger, fod/håndbehandlinger, og Sofie er også uddannet i Lycon voks.

 

Sofie har altid haft et øje for sundhed, velvære og det naturlige, og er derfor meget grundig og patentlig med sit arbejde. Hun er videbegærlig og elsker at lære nyt.

 

Hendes rolige personlighed afspejles på bedste vis i hendes behandlinger og hendes omsorg for andre mennensker, hvor hun ånder en stor ro med fokus på velvære, med kunden i centrum. Som terapeutisk massør sætter Sofie fokus på balancen mellem det fysiske og det psykiske velbefindende. Sofie ønsker altid at opnå det bedste resultat.

 

 

LENE:

Lene er uddannet frisør og make-up artist, i 1996 og 2002. Brænder meget for de naturlige produkter og for det sunde hår. Lene har arbejdet flere forskellige steder, og har bl.a. været make-up artist og frisør hos Aarhus Teater.
 
Lene er meget grundig, og det er meget vigtigt for hende, at hendes kunder er helt tilfredse når de går ud af døren. Derudover er Lene meget dygtig til at mærke på kunden, om de har lyst til at sidde i fred og læse blade, eller om de gerne vil have en hyggesludder mens de sidder i stolen :-)
 
Gennem begge uddannnelser har Lene også lært hvor vigtigt det er at ansigtsformer og frisurer passer sammen, og Lene er meget erfaren i rådgivning i dette. Og ved desuden, hvor vigtigt det er, at lytte til kundens behov, først og fremmest.
 

Opsætninger er Lenes store passion, både på arbejde og i fritiden på hendes piger :) Både hvad angår brude, konfirmander og fest opsætninger - løseligt opsat, eller det mere grundige. Hun har erfaring i klippetenikker med specialsakse, der giver frisurer et meget individuelt look og som tilpasser form og fylde af håret. Saksene sælges tre steder i verden, og Lenes investering er gjort - kan man vidst roligt kalde det -  i Australien.

 

 

SIGNE:

Signe er uddannet lærer og har bl. a. undervist i idræt i mange år. Det var hendes  oplevelse at mange børn og unge mennesker i stigende grad, fik problemer med deres krop - dårlig ryg, smerter i knæ, hovedpine etc.
Dette fik hende til at rette fokus på "den sunde krop". Så hun uddannede sig til muskel- og kranio sakralterapeut, og i 2009 valgte hun at arbejde udelukkende med behandling. 
I 2010 blev Signe sanseterapeut/spaterapeut på Vejlefjord Kur- og spa, hvor hun også uddannede spapersonale.

Ud over at arbejde som behandler laver Signe også yoga- og meditationskurser både i Danmark og i USA, i samarbejde med andre behandlere. Signe udfører alle kropsbehandlinger, massagebehandlinger, ansigtsbehandlinger og Kranio Sakralterapi hos Pure Nature.

Signe er meget optaget af hvordan man kan holde kroppen sund, smidig og i balance. Hun dyrker meget yoga, og elsker lange gåture med hendes dejlige hund i den smukke natur hun bor i.

 

Trine_Wølk_Godthaab.jpg Kosmetolog_Sofie_Skov_Andersen.jpg Frisør_Lene_Damkjær.jpg Kranio_sakral_terapeut_og_massør_Signe_Bro.jpg
Trine Wølk Godthaab Sofie Skov Andersen Lene Damkjær Signe Bro